Virker hun bekendt? Denne gruppe var Saszeline Emanuelle Dreyer en del af
I denne uge har TV3-programmet ”Til Middag Hos” inviteret os indenfor hos politikeren Kristian Hegaard, kommunikationsrådgiveren Anna Thygesen, tv-vært Ibi Støving og psykoterapeut og tidligere popstjerne Saszeline Emanuelle Dreyer.
Sidstnævnte står for den sidste af de i alt fire middage, hvor hun åbner op for sit hjem på Stevns.
Og Saszeline Dreyer virker bekendt, så er det ikke helt forkert. Særligt ikke hvis du på den ene eller anden måde, har begået dig i slut 90’erne og start 00’erne.
Dengang var hun nemlig den ene halvdel af en yderst populær duo med sin søster, Heidi Sørensen. Nemlig popgruppen S.O.A.P.
De udsendte det ene store hit efter det andet, og blev også populære uden for landets grænser.
Efter udgivelsen af deres første album ”Not Like Other Girls” i 1998, fik de tjansen som opvarmningsband for ingen ringere end Backstreet Boys på deres amerikanske tour i 1998.
Den succes blev der fulgt op på i 2000, hvor de udsendte deres andet album ”Miracle”, og endnu en gang fik scoret sig en stor tjans som opvarmningsband for den dengang populære australske duo Savage Garden, da de skulle på en europæisk tour.
Efter flere år som popstjerner trak søstrene stikket i 2002.
Desuden er de søstre til en anden kendt barnestjerne. Nemlig sangeren ”Danny Kool”, der også havde sin storhedstid i nogenlunde samme tidsperiode som sine søstre.