6. jul. 2012
Af af Helle Skram de Fries
Video - Iben Hjejle spiller bold på Roskilde
Iben Hjejle i højt humør under boldlegen ved Roskilde Festivallen.
Foto: Birger Storm
Sammen med seks andre kendte kvinder trak Iben Hjejle i fodboldtøjet for at sparke Roskildefestivalen i gang.
Udover det sjove ved at spille fodbold havde de kendte kvinder taget fodboldtøjet på for at støtte en god sag.
Roskildefestivalen havde sammen med Hummel arrangeret kampen for at skabe aktiviteter for kvinder på de danske asylcentre, samt skabe fokus på Danmarks asylpolitik.
Iben Hjejle, Mathilde Norholt, Ane Cortzen, Julie Ølgaard, Lykke Friis, Sara Hjort og Sys Bjerre udgjorde holdet "Kabul Kids", der besejrede Asylkvindernes hold med 1-0.
Bagefter spillede de finale med holdet "Desperate Housewives" - og her vandt de desperate husmødre med 6-1.
Se videoen med finalekampen mellem husmødrene og kendiskvinderne, hvor Iben Hjejle er aktiv på lægterne som træner. (Video: Birger Storm)