VIDEO: Lisbet Dahl glæder sig til at åbne Korsbæk på Bakken
Lisbet Dahl har fået æren af at instruere skuespillerne, som skal bringe liv i den nye ”Matador”-attraktion Korsbæk på Bakken, som åbner næste år. Den rutinerede instruktør elsker ”Matador” – og det er naturligvis en fordel i det store arbejde, der venter.
I videoen her fortæller Lisbet, hvad hun glæder sig allermest til, når Korsbæk på Bakken åbner 30. april 2015 på Dyrehavsbakken i Klampenborg.
Korsbæk på Bakken skal ligge på et 2.500 kvadratmeter stort areal, hvor gæsterne kan møde alle deres favorit-figurer fra ”Matador” i den hyggelige by, som er ved at blive bygget op. Netop nu kører rekvisitører land og rige rundt for at finde de helt rigtige møbler, lamper og malerier.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem DR, Lise Nørgaard og initiativtageren Torben "Træsko" Pedersen.
Se videoen med Lisbet Dahl herunder...
OpslagKorsbæk på Bakken