Vildt nuttet video: Dennis Knudsens tvillingepiger holder om hinanden
Det er næsten for sødt til at være sandt.
Den 15. september blev Dennis Knudsen far til to bedårende tvillingepiger.
De kom til verden i Los Angeles ved et planlagt kejsersnit.
Den lykkelige far er stadig i USA med sine piger og melder, at alle har det godt.
Aura og Naomi
Aura vejede 3160 gram og måle 52 centimeter ved fødslen, mens Naomi var 46 centimeter med en vægt på 2650 gram.
Sødere bliver det ikke
På instagram deler Dennis Knudsen en vildt sød video, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.
Her holder Aura om sin søster Naomi, og man kan høre de søde små, knirkende babylyde. Sødere bliver det ikke.
Du kan se videoen herunder.
Når de to små, nye familiemedlemmer er kommet godt fra start, tager Dennis Knudsen hjem til sin villa i Korsør.
Her glæder de to sønner, Lucas på tre og Noah på ét år, sig til at se deres far og møde deres nye søskende.