X Factor-Laura – her er kæresten
- Vi har det sjovt sammen. Han er sjov og rigtig godhjertet - en egenskab jeg sætter ret højt, fortæller den 26-årige Laura Kjærgard til MSN Starlounge.
Ifølge Laura har parret kendt hinanden i kort tid, men forholdet udvikler sig hurtigt.
- Vi tager én dag af gangen, men det er gået lidt stærkt. Vi har lært hinanden hurtigt at kende, fortæller en forelsket Laura og tilføjer:
- Vi har været meget sammen i de her tre måneder.
Den nye mand i Lauras liv har slet ikke baggrund i musikken som hende selv, og det finder hun egentligt ret så befriende, skriver MSN Starlounge.
- Han har ikke noget med musik at gøre, og det er egentlig meget rart, siger hun om kæresten, der hedder Kenneth, er 34 år og ansat hos DSB.
Parret dukkede op sammen til Bryan Rices releaseparty søndag.