Dario Campeottos søn og barnebarn var i cirkus: Synes du også, lille Carlo ligner sin far?
For mange er forår lig med en tur i cirkus, og tidligere på ugen havde Cirkus Arena landspremiere på årets forestilling.
Det foregik på Bellahøj i København, og det strømmede til med både unge og voksne cirkusfans.
Blandt de mange premieregæster var 33-årige Filippo Campeotto og hans familie.
Ejendomsmægleren er søn af Dario og Gertrud Campeotto, og han fulgtes med hustruen Maria, hendes datter Lily og deres fælles søn Carlo på to og et halvt år, som har flere træk til fælles med sin far.
Carlos fulde navn er Carlo Oliver Dario Campeotto. Carlo stammer fra hans italienske tipoldefar, mens Dario var hans farfars navn.
Dario Campeotto har selv haft en hel del at gøre med netop Cirkus Arena, og han har tidligere været sprechstallmeister netop der.
Også Filipo kender derfor cirkussets mangeårige direktør, Benny Berdino-Olsen, og de to hilste på hinanden forud for landspremieren.
Dario Campeotto døde den 1. april 2023.