David Owes store kærlighed: Her er hans kendte kone
For tiden er David Owe aktuel i TV 2-programmet ”Korpset”, hvor han presses til det yderste i en hverdag, der skal minde om, hvad specialstyrkesoldater udsættes for.
Hjemme i privaten er der langt mere ro på, selv om både han og hustruen begge lever et liv i underholdningsbranchen.
Gift i 2006
Allerede tilbage i 1991 mødte David Owe sin kommende hustru.
Men det var først omtrent 15 år efter, at parret blev gift. Den 8. juli 2021 har David Owe og Marie Askehave været gift i 15 år.
Sammen har de døtrene Gudrun på 11 år og Ingrid på 9 år.
Forelsket efter tre år
David Owe og Marie Askehave har det til fælles, at de begge primært arbejder som skuespillere.
Det var da også drømmen om en karriere i underholdningsbranchen, der førte dem sammen.
De gik nemlig på samme hold på Statens Teaterskole, men der gik hele tre år, før de forelskede sig. David Owe har tidligere fortalt, at det først var i løbet af skolens fjerde år, at følelserne fik frit løb.
Lige siden har de holdt sammen og nærmer sig deres 15-års bryllupsdag i år.