Dedikeret til dem, der står hans hjerte nært: Mikkel Boe Følsgaard afslører sød plan
Den 39-årige skuespiller Mikkel Boe Følsgaard er som oftest en meget travl mand.
For tiden har han en stor rolle i den historiske film ”Stockholm Bloodbath”, hvor han spiller kong Christian 2.’s håndlanger.
Da har var til gallapremiere på filmen, kunne han dog afsløre, at kalenderen for tiden ikke ligefrem bugner af opgaver.
- Lige nu laver jeg ikke dagens gode gerning andet end at være til premiere her, begynder han og fortsætter:
- Men jeg har haft et meget travlt efterår, så nu skal jeg holde lidt pause.
Mikkel Boe Følsgaard har blandt andet brugt efteråret på en genindspilning af en klassisk historie med en yndet arbejdsmakker.
- Jeg har lavet en tv-serie med Bille August, som hedder ”Greven af Monte Cristo”, som også blev optaget i udlandet. Og så har jeg lavet en svensk film samtidig, uddyber han.
Derfor er det også helt bevidst, at han for tiden ”ikke laver dagens gode gerning”.
Han har nemlig dedikeret tiden til dem, der står hans hjerte nært.
- Jeg tror bare, jeg skal være hjemme og være far og være mand, fortæller han.
Mikkel Boe Følsgaard er gift med hustruen Freja, som han har børnene Teodor på 10 og Sigrid på syv år.