Dejlig nyhed: Lene Beier er blevet moster igen
Lene Beier bor i dejlige Dragør med sin mand og to børn, og lige på den anden side af hækken bor hendes mor, Jytte, samt lillesøsteren Mette og hendes familie.
Familiekollektivet opstod under coronakrisen, og i dag bor familien således side om side.
Der er netop kommet endnu et familiemedlem til flokken, for den populære tv-vært er netop blevet moster igen.
Lene Beiers lillesøster og hendes hustru, Matilde Bram, har nemlig fået endnu en søn.
”Når man bor dør om dør, så kan man kysse på sin dejlige lille ny nevø inden morgenmaden. Tillykke mor Matilde og mor Mette, han er en lille (stor) lækkerbisken”, skriver Lene Beier i et sødt opslag på Instagram, hvor hun og manden Anders iført nattøj sidder med det lille ny familiemedlem i armene.
Mette og Matilde er i forvejen forældre til sønnen Bas, der altså nu er blevet storebror.
Man kan se billederne af det lille ny familiemedlem ved at klikke her.