3. jun. 2025
Af Caroline Andersen

Dejlig overraskelse: Rikke Iversen er gravid

Rikke Iversen
Rikke Iversen
Foto: Brian Inganga/AP/Ritzau Scanpix
Landholdsspilleren Rikke Iversen er gravid med sit første barn.

Der er godt nyt fra landsholdsspilleren Rikke Iversen, der går et nyt og spændende kapitel i møde.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Hun er nemlig gravid med sit første barn - og den 32-årige stregspiller har termin i indgangen af december.

Det skriver Team Esbjerg på deres hjemmeside, hvor de tilføjer, at hun har spillet den sidste kamp for Team Esbjerg i 2025.

Det betyder blandt andet, at Rikke Iversen ikke kunne spille med ved EHF Champions League Final4, der løb af stablen i weekenden i Budapest.

Rikke Iversen er lige nu fyldt med en stor lykkefølelse - og hun glæder sig til det helt nye kapitel sammen med kæresten Jesper, der til daglig arbejder som ambulanceredder ved Ambulance Syd.

– Vi er afsindigt lykkelige og glæder os til at møde det lille nye menneske i slutningen af året. Den følelse fylder allermest for os. Men det ville da også have været fedt at være med de sidste par uger af sæsonen til de store kampe med pigerne, siger Rikke Iversen i pressemeddelelsen.

Rikke Iversen kan også juble over noget andet.

Hun får nemlig også fornøjelsen af at være gravid på samme tid som hendes søster, landsholdsspilleren Sarah Iversen. Sarah Iversen venter nemlig sit andet barn, som også kommer til verden i 2025.

Sarah og Rikke Iversen
Sarah og Rikke Iversen
Foto: Liselotte Sabroe Ritzau/Scanpix

Mere om: