Den unge stjerne fra Kastanjemanden: Her er hans kendte far
Onsdag i sidste uge var der premiere på den længe ventede thriller-serie ”Kastanjemanden”, og der er allerede rigtig mange, der har set den anmelderroste Netflix-serie.
Den er baseret på Søren Sveistrups bog af samme navn, og i hovedrollerne kan man se Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard, der skal opklare mordene på en række danske kvinder.
Ung tv-stjerne
Mordmysterierne fører tråde tilbage til socialminister Rosa Hartungs datter, Kristine, der forsvandt et år forinden.
Hendes forældre bliver spillet af Iben Dorner og Esben Dalgaard, der er kendt fra en række roller på film og tv. Også deres søn i serien, Gustav, har trods sin unge alder allerede stor erfaring med skuespil.
I ”Kastanjemanden” bliver Gustav spillet af 14-årige Louis Næss-Schmidt, og talentet for skuespil har han ikke fra fremmede.
Den unge stjernes far er nemlig skuespilleren Nicolaj Kopernikus.
Arbejder sammen med sin far
Foruden sin rolle i ”Kastanjemanden” er Louis Næss-Schmidt også kendt fra ”Ternet Ninja 2”, hvor han lægger stemme til Aske.
Han havde også en større rolle i den seneste sæson af ”Den som dræber – Fanget af mørket”, hvor han spillede sønnen Johannes.
Louis Næss-Schmidt har også en rolle i kortfilmen ”Stenofonen”, som hans far, Nicolaj Kopernikus, har instrueret.
Se også billederne af de mange kendte gæster, der var med til gallapremieren på "Kastanjemanden".