4. mar. 2025
Af Caroline Andersen

Dennis Knudsen deler lykkeligt nyt: Huset er solgt!

Dennis Knudsen.
Dennis Knudsen.
Foto: Gregers Overvad.
Dennis Knudsen kan glæde sig over, at han har fået solgt sit hus i Korsør efter få måneder på boligmarkedet.

Frisørstjernen Dennis Knudsen har solgt sit hus i Korsør, og med det afsluttes et kapitel i hans liv, der har været præget af både privatliv og karriere.

Huset, der har været hans base i flere år, er nu blevet solgt, og nu skal Dennis Knudsen finde ud af, hvor den lille familie skal bo.

I et opslag på Instagram deler Dennis Knudsen de lykkelige nyheder.

- Vores smukke, dejlige, fantastiske, vidunderlige hus er SOLGT. De nye ejere er heldige 🙏 det gik stærkt, og derfor kom vi hjem før tid fra Thailand. For hvor skal vi nu bo? Det er jeg ved at finde ud af 😀🙏, skriver Dennis Knudsen, der tidligere har afsløret, at han også har erhvervet sig et hus i Thailand, hvor han vil bo om vinteren.

Dennis Knudsen har tidligere fortalt, at han gerne vil blive boende i Korsør - og her vil han måske finde et hus, hvor han kan rykke tættere på sin familie og venner.

Dennis Knudsen har børnene Lucas, Noah og Aura.

Mere om: