Derfor fejrer Charlotte Bøving og Christina deres kærlighed til stor fest
For Charlotte Bøving og hendes elskede Christina var det helt fantastisk at være med til Dennis Knudsens søn Noahs dåb i Sankt Pauls Kirke midt i København lørdag formiddag
Charlotte Bøving og Christina nyder i København
Først og fremmest er Charlotte Bøving utrolig tæt på Dennis Knudsen, og hun er vild med hans to sønner Lucas og Noah.
Det var derfor en kæmpe glæde at være med til at fejre Noahs dåb.
- Dennis er min allerbedste ven, så det betyder alt at være her i dag. Han er min bror af hjertet, sagde Charlotte på vej ind i kirken til barnedåb.
Og så var det også en helt speciel dag for Charlotte og Christina af en anden årsag end fejringen af lille Noah.
Blev kærester på helt særlig dag
Charlotte og Christina faldt faktisk pladask for hinanden og blev sådan for alvor kærester i forbindelse med Dennis Knudsens ældste søn Lucas’ dåb.
Derfor fejrede de også kærligheden til hinanden i forbindelse med den fine dåbsfest, der begyndte med kirkelig ceremoni i Sankt Pauls Kirke og fortsatte med reception på en café lige i nærheden.