7. maj. 2020
Af Helle Skram de Fries

Derfor giver Lisbeth Østergaard ikke sin mor blomster på Mors Dag

Lisbeth Østergaard.
Lisbeth Østergaard.
Foto: Martin Høien
Den tidligere tv-vært bruger blomster-budgettet til at hjælpe verdens mødre til sikre fødsler.
39-årige Lisbeth Østergaard har selv, sammen med sin mand, Ralf Østergaard Christensen, to skønne unger, som er født i et land, hvor fødselsvilkårene er i top.
- Vi har den mulighed, at vi kan køre til et hospital og være i trygge hænder. Det er så bare ikke en mulighed, alle mødre har. Andre steder i verden dør babyer på grund af forfærdelige fødselsvilkår. De fødende mødre ligger på jorden, der er dårlig hygiejne, og babyerne dør, hvis de får navlestrengen om halsen, forklarer Lisbeth Østergaard.

Satser på at nå 30.000

Derfor har hun sammen med Røde Kors startet en indsamling til verdens mødre. - Nu er det jo mors dag her søndag 10. maj. Her bliver der købt for 80 millioner kroner blomster, og jeg tænkte, at de penge kan bruges smartere, Jeg startede indsamlingen tirsdag 5. maj, og dagen efter havde jeg samlet 18.000 kroner ind. Jeg har til på søndag og satser på at nå 30.000.

Ingen blomster til mor

- Så jeg har forklaret min mor, at hun ikke får blomster på mors dag i år. I stedet har jeg sendt tre sms’er til: 1290 Lisbeth – det svarer så til 270 kroner. Det synes hun er helt i orden, forsikrer Lisbeth Østergaard. Sender man en sms til 1290 Lisbeth, donerer man nemlig 90 kroner.

En sikrere fødsel

- For 90 kroner kan man give tre kvinder en sikrere fødsel med et fødsels-kit, der består af et plastiklagen, gummihandsker og et sterilt barberblad til navlestrengen. Indsamlingen har fået Lisbeth Østergaard til at mindes sine egne fødsler, og hun har sendt BILLED-BLADET dette skønne foto af nyfødte Carlo, der fylder 2 år den 12. maj.
https://imgix.billedbladet.dk/img_7898_lisbeth_babyaaa.jpg
Foto: Privat
- I den her tid har man jo nok en tendens til at tænke mest på det nære, Og jeg kan sagens forstå, der er mange, der gerne vil glæde deres mor med en blomst i en tid, hvor der kan være svært at ses, tilføjer Lisbeth Østergaard.

Læs mere om: