17. aug. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Derfor jubler Lykke Friis lidt ekstra denne sommer

Lykke Friis
Lykke Friis
Foto: Aller Foto
For Lykke Friis er denne tid ekstra sød, og nu glæder hun sig til onsdag aften.

Lykke Friis, der i dag er direktør for Tænketanken Europa og ofte kan opleves som ekspert på TV2 News, er kæmpe fan af den tyske fodboldklub Bayern München, og derfor er der for alvor meget at juble over i denne tid.

Forleden vandt Bayern München kvartfinalen i Champions League over FC Barcelona med hele 8-2, og det fik det sydlige Tyskland og fans over hele verden til at gå amok i ren forboldeufori over det vildeste resultat i international fodbold i mange år.

Lykke Friis er ægte fan

Det var som om oktoberfesten var rykket frem til august for en ægte Bayern-fan som dansk-tyske Lykke Friis, der nød at se stjerner som Lewandowski, Müller, Perisic, Kimmich og Coutinho klappe bolden i kassen bag den stakkels Barcelona-målmand.

Glæder sig til onsdag

Nu kan Lykke Friis glæde sig til onsdag aften at se Bayern München i Champions League-semifinale mod franske Olympique Lyon, og mon ikke der herefter venter en finale om det mest eftertragtede klubtrofæ overhovedet.

Lykke var lovende

Lykke Friis var selv en lovende fodboldspiller i ungdomstiden, indtil en knæskade stoppede tryllerierne på grønsværen.

Hun har lige siden barndomsårene været en glødende fan af Bayern München, der gennem årene har budt på verdensstjerner som Franz Beckenbauer, Gerd Müller, Sepp Maier, Uli Hoeness, Lothar Matthäus og danske Søren Lerby.

Lykke Friis
Lykke Friis mødte Franz Beckenbauer.
Foto: Birger Storm

Meget mere i BILLED-BLADET

I BILLED-BLADET får du helt nye billeder og kan læse alt om kronprins Frederiks sejltur med Mikkel Beha Erichsen ombord på skibet Wallenberg.

Du kan også komme med på opdagelse i dronning Margrethes nye køkkenhave, og så er Janni Spies’ datter blevet gift.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb33-forsider.jpg

Læs mere om: