4. feb. 2021
Af Stine Ramlyng

Derfor jubler Ole Henriksen ekstra meget lige nu

Ole Henriksen
Ole Henriksen
Foto: Hanne Juul
69-årige Ole Henriksen er rigtig glad for, at han snart kan rejse til Danmark.

Danmarks måske gladeste mand, Ole Henriksen, hopper og danser for tiden måske lidt mere, end han plejer.

Det skyldes, at han netop har modtaget sit første vaccinestik mod Covid-19. Det afslører han i denne uges Se og Hør.

Den 69-årige cremekonge måtte dog væbne sig med tålmodighed, da han skulle vaccineres i et af Los Angeles-forstaden Encionos helt store vaccinecentre. Det tog nemlig over to timer. før det blev hans tur til at komme ind og modtage det afgørende prik i skulderen.

Ole Henriksen vil tilbage til Danmark

Og nu glæder Ole Henriksen sig til sit andet stik den 28. februar, så han kan komme hjem til Danmark, hvor han og manden Laurence Roberts har lejlighed.

https://imgix.billedbladet.dk/oleh.jpg
Ole Henriksen og Laurence Roberts er altid klar på skæg og spas. Her på legepladsen fordan deres lejlighed i København.
Foto: Birger Storm

- Jeg kan bare sige, at så snart jeg får det andet stik, så står kufferten pakket. Jeg savner sådan Danmark, men jeg vil gerne vente med at rejse, til jeg er færdigvaccineret, siger han til ugebladet.

Gå på opdagelse i Ole Henriksen og manden Laurence Roberts 325 m2 store lejlighed beliggende i hjertet af København i galleriet herunder:

GALLERI: Hjemme hos Ole Henriksen (Foto: Peter Grosen)

Læs mere om: