Det sker sjældent: Markus Grigo har kæresten og bonussøn med på rød løber
Markus Grigo var klar til en hyggelig aften i biografmørket, da han ankom til BIG BIO Nordhavn onsdag aften, hvor der var gallapremiere på den danske spillefilm "Vejen hjem".
"Den store bagedyst"-dommer kom dog ikke alene - han havde nemlig taget kæresten Sus og sin bonussøn Asbjørn med under armen.
På billedet nedenunder kan man se den glade familie, der så frem til en hyggelig aften i godt selskab.
Markus Grigo, der mødte kæresten på datingappen Tinder, har dannet par med Sus siden 2017, hvor de faldt pladask for hinanden.
Markus Grigo kan se frem til nogle skønne juledage med den lille familie, hvor de skal spise and og flæskesteg.
- Julen bliver med hele familien hjemme hos os. Det er med den traditionelle julemad, fortæller Markus Grigo, hvor kæresten Sus indskyder, at det er vigtigt, at der bliver serveret varm kirsebærsauce.