23. aug. 2023
Af Caroline Andersen

Diamantfamilien tog til USA for at blive de næste stjerner: Det gik galt til mødet med produktionsselskabet

Diamantfamilien
Diamantfamilien
Foto: TV 2
Diamantfamilien havde tårnhøje forventninger, da de skulle til et møde med et amerikansk produktionsselskab om deres fremtid.

Diamantfamilien havde forventningerne skudt helt i vejret, da de tog hele vejen til Los Angeles i USA for at tale med et amerikansk produktionsselskab om mulighederne for at lave deres program i USA.

– Formålet med rejsen er at møde et produktionsselskab, fordi de har vist interesse for vores program. Hvis vi lander den her tv-aftale, så flytter vi til L.A. – hele familien. og hestene … og hundene, fortæller Katerina Pitzner i programmet.

– Det er et kæmpestort produktionsselskab, som dels har arbejdet med 'The Kardashians', så det er ikke hvem som helst, vi skal have møde med, fortæller Katerina Pitzner inden hun går ind til mødet.

Mødet med produktionsselskabet gik desværre ikke helt som forventet, da tv-producenten fortæller familien, at deres program ikke vil kunne sælge i USA.

– Det er nok det værste forretningsmøde, jeg nogensinde har været til. Det kunne have været klaret på en telefonsamtale, siger Katerina efter mødet, hvor diamantdronningen er tydeligt skuffet.

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er meget mærkeligt at invitere nogen 11 timer væk på den anden side af jordkloden og vise enorm interesse. Jeg er ligeglad med deres tid, men de spilder vores tid big time, indskyder Elvira Ptizner, der må tage den lange vej hjem til Danmark efter det skuffende møde.

Du kan se "Diamantfamilien" på TV 2 PLAY.

Læs mere om: