Ditte Julie i kirke med kæresten: Klar til en dejlig dag med masser af kærlighed
For Ditte Julie Jensen var det en kæmpe fornøjelse at gå en tur i Holmens Kirke med kæresten Martin i en helt særlig anledning.
Ditte Julie og hendes elskede Martin var til julekoncert arrangeret af Dittes gode ven Jens-Christian Wandt.
Vi fik ved Ditte Julie og kærestens ankomst til Holmens Kirke mulighed for at høre om deres private planer i december.
Juleaften med børn og nærvær
– Det er juletid, og det går godt. Det er en magisk tid. Vi er kæmpe julefans, siger Ditte Julie og fortsætter.
– Juleplanerne i år er at få så meget ud af december som overhovedet muligt. Jeg synes altid, at december flyver helt vildt meget af sted, så der er sat ekstra meget tid af til unger og nærvær i år, siger Ditte Julie og løfter sløret for planerne juleaften.
– Juleaften bliver det bare os og ungerne. Fire børn er der jo nu, når vi alle er samlet. Og alt er godt med huset. Det er endelig landet, så jeg er meget, meget glad. Det er sådan godt punktum, der bliver sat for 2023.