
Læs også
De var med i 1998: Dronning Margrethe inviterede til kunstnerbal
Fredag er der dømt festaften på Christiansborg Slot, når kong Frederik og dronning Mary inviterer en masse gæster fra kunst- og kulturlivet til bal.
I den anledning har DR-værterne Ulla Essendrop og Kåre Quist fået en vigtig rolle. Det afslører DR.
For de skal nemlig styre slagets gang på DR, som sender direkte fra ballet fredag aften, hvor de følger begivenhederne og taler med de inviterede gæster.
Sidste gang der var arrangeret kunstnerbal var tilbage i 2016, da dronning Margrethe var regent.
DR oplyser, at Ulla Essendrop og Kåre Quist aftenen igennem bliver flankeret af historie- og kongehuskorrespondent Cecilie Nielsen.
DR sender fra klokken 18.45-21.00 i Riddersalen på Christiansborg Slot.