
Dronning Margrethe var æresgæst: Derfor var Simon Kvamm til følelsesladet mindegudstjeneste med familien

X Factor-dommer Simon Kvamm var med til mindegudstjenesten i Frederiksberg Kirke i forbindelse med 80-året for fejlbombningen af Den Franske Skole på Frederiksberg i 1945.
Dronning Margrethe var æresgæst til mindegudstjenesten, der var en meget følelsesladet højtidelighed.

Simon Kvamm var meget bevæget
Simon Kvamm var i kirken sammen med sin kone, Stine Ellerbæk, og parrets døtre Elinor og Alice.

Kvamm og hans kone og døtre var med i kirken, fordi Stine Ellerbæk i forbindelse med arbejdet på en podcastserie er kommet tæt på mange mennesker, der oplevede tragedien.
Både inde i kirken og udenfor kunne man se, at Simon Kvamm og Stine Ellerbæk og deres to døtre var meget bevægede.

Udenfor kirken i det smukke solskinsvejr krammede Simon og familien hinanden, inden de forlod stedet.
Simon Kvamms kone Stine Ellerbæk står bag podcast-serien "Kiggerpigen" fra 2021, der handler om en helt særlig 12-årig pige, der blev offer for tragedien, da Den Franske Skole blev ramt af bomber.
