Dybt rørt Helle Thorning-Schmidt så sin Milo blive hyldet
Modebranchens mest prestigefyldte awardshow, ELLE Awards, slog forleden dørene op til en storslået fejring i Aller Medias smukke rammer på Havneholmen.
Udover fejringen af 13 prisvindere, markerede aftenen også ELLE Awards’ 10-års jubilæum og magasinets 15-års jubilæum.
Årets Unge-pris blev vundet af Milo Kinnock, der blev lykønsket af sin mor, Helle Thorning-Schmidt.
Da Milo gik på scenen for at modtage prisen, rejste Helle Thorning-Schmidt sig stolt og filmede hele seancen med sin iPhone.
Milo takkede Helle Thorning-Schmidt
Det var en perfekt aften for Milo og Helle, der nød hinandens selskab.
Helle Thorning-Schmidt har lagt en fin video-bid op fra ELLE Awards, og her kan man se seje Milo på scenen.
- Tak til min mor, der står og filmer dernede, sagde Milo Kinnock blandt andet fra scenen, hvilket fik Helle til at grine glad og tilfreds.
Milo Kinnock er den bærende kraft bag den banebrydende dokumentarserie ”Mere Milo”, og dokumentaren er blevet fulgt op af en podcast.