23. apr. 2025
Af Caroline Andersen

Efter sidste år er vennerne fra Ups, vi er voksne tvunget til stor ændring

Jeff, Christine og Tilde fra "Ups, vi er voksne".
Jeff, Christine og Tilde fra "Ups, vi er voksne".
Foto: Story Productions/TV 2
Alle vennerne fra Valbyholm blev blæst bagover, da de afholdt deres bazar sidste år.

Alle vennerne fra Valbyholm arrangerede i august sidste år en stor bazar, hvor alle fra nær og fjern kunne købe ting fra deres boder - blandt andet Stine Kailows flotte malerier, der skabte en flere timer lang kø.

Salget gik over alt forventning, og forældrene, der stod bag bazaren, blev fuldstændig blæst bagover af den store interesse.

– Der kunne være 500 mennesker, og der kom 6000, siger Stines far, Lars, der tilføjer:

– De originale akvareller, som vi solgte, de var væk på 5 minutter. Vi solgte for 200.000 kroner på fire timer, siger Lars, der til den næste bazar har sørget for, at trykke et større antal plakater, så de ikke løber tør, når basaren igen finder sted den 24. august klokken 13.00 ved Femøren i København.

– Vi er blevet nødt til at flytte bazaren fra Valby af sikkerhedsmæssige årsager, forklarer Helle, der glæder sig til, at vennerne fra Valbyholm igen kan åbne dørene for deres årlige bazar, hvor de samler ind til foreningen Ingen Bliver Efterladt.

Mere om: