17. nov. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Efter sin død: Johnny Madsen udgiver ny, personlig bog

Johnny Madsen
Johnny Madsen
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Johnny Madsen ønskede ikke at medvirke i TV 2-programmet "Det sidste ord", men nu kan man lære musikeren bedre at kende i en ny bog, der efter aftale først udkommer efter hans død.

Den 4. november døde Johnny Madsen i en alder af 73, og kort efter meldte sig spørgsmålet, om Mikael Bertelsen mon havde interviewet ham til en udgave af ”Det sidste ord”.

Hurtigt stod det dog klart, at det ikke var tilfældet, for som Johnny Madsens gode ven gennem flere end 30 år, Henrik Røde Jensen, siger, ville Johnny Madsen ikke sidde og snakke med en eller anden tilfældig journalist.

Til gengæld ville han gerne have en ordentlig samtale om livet med en god ven, og snart kan alle andre få indblik i, hvad den samtale indeholdt.

- Johnny ønskede først, at hans livshistorie udkom efter hans død. Og det gav da lige en klump i halsen, siger Henrik Røde Jensen til TV Midtvest.

Han havde forud for snakken lavet et manuskript, men som han fortæller, stak det undervejs af i øst og vest. Samtalen er blevet til 10 videopodcast samt en bog med titlen ”Johnny Madsen – Uden Filter”.

Den udkommer den 29. november.

Læs mere om: