Eksperterne kunne ikke lægge et budget for Tabita i Luksusfælden: Sådan går det i dag
Tabita fra Nykøbing Mors havde opbygget en enorm gæld, der var kommet op på mere end en halv million kroner.
Tabita arbejder som ufaglært gartner, og hun elsker planter. Hver gang hun kan se sit snit til det, køber hun planter med hjem fra sit arbejde. Og ofte når hun at plante dem i hendes enorme have, før kæresten Michael opdager det.
Tabita havde dog ikke råd til sin dyre livsstil, der både inkluderede at få lavet negle til 1800 kroner om måneden, et stort forbrug af cigaretter og de dyre planter fra arbejdet.
Eksperterne fra "Luksusfælden" fik lavet et budget til Tabita, som hun skulle overholde, for at eksperterne kunne forhandle med hendes mange kreditorer.
Men Tabita kunne desværre ikke overholde budgettet fra eksperterne, og de måtte derfor tage derfra uden at hjælpe Tabita.
I programmets afslutning får seerne at vide, at Tabita og Michael er gået fra hinanden efter fire års forhold. Parret havde tilsammen syv børn fra tidligere forhold.
Men hvordan er det gået med Tabita efter "Luksusfælden" var på besøg?
Til Viaplay har Tabita fortalt, at hun i dag har det godt, men hverken hende eller Michael ønsker at tale med pressen.
Du kan se det nyeste afsnit af ”Luksusfælden på Viaplay allerede nu og i aften klokken 20.00 på Viaplay.