Elisa Lykke jubler på den røde løber: Datter viser sin gravide mave frem
Torsdag var der premiere på Andreas Bos nye soloshow ”Hår(d)”.
Her var caster og forfatter Elisa Lykke blandt gæsterne, og hun havde en helt særlig ledsager med.
For Elisa Lykke var i selskab med sin ældste datter Sasha.
Og så var der faktisk et mere familiemedlem med til premieren.
For Elisa Lykkes datter Sasha viste sin gravide mave frem, og det var de begge to naturligvis jublende lykkelige for.
28-årige Sasha har termin på en helt særlig dag.
- Termin er på min fødselsdag, lød det fra den kommende mormor.
- Ja, 20. juni, uddybede den vordende mor, der er godt tre måneder henne.
Elisa Lykke kan glæde sig til at blive mormor for første gang, men om datteren Sasha får en pige eller en dreng står stadig i det uvisse.
Spændingen bliver dog udløst om godt tre uger, hvor der venter en kønsscanning.