Elvira Pitzner har født: Afslører datterens søde navn
Tilbage i april afslørede Elvira Pitzner, og hun og kæresten Mortada Hadad ventede barn, og nu er to så blevet til tre.
Det afslører tv-stjernen i et opslag på Instagram.
- Vores elskede lille Sophia, hvor har vi ventet på dig, og hvor fylder du alle vores hjerter med kærlighed. Velkommen til verden, vores lille vidunderlige velsignelse – hvor er vi heldige og taknemmelige. Vi elsker dig, skriver Elvira Pitzner til opslaget, hvor hun også afslører, at datteren kom til verden søndag aften.
Opslaget er forsynet med en række billeder af den lille familie, ligesom man også kan se, at Elviras mor, Katerina Pitzner, har været forbi hospitalet på barselsbesøg.
Man kan ligeledes se, at Elvira i barselsgave fra sin mand har fået et flot og skinnende armbånd.
Ifølge Danmarks Statistik er der 4195, som hedder Sophia i Danmark.