En oplevelse under Lars Lilholts sygdomsforløb ramte hårdt: Det sidder stadigvæk i min familie
Lars Lilholt fik konstateret tarmkræft, som han i februar 2022 blev opereret for, men det var kun begyndelsen på et voldsomt sygdomsforløb.
Efter følgende måtte han nemlig også opereres for tarmslyng, men musikeren måtte også lige finde kræfter til at komme igennem en bughindebetændelse.
I "Stafetten med Clement" på P1 sætter Lars Lilholt ord på en gribende oplevelse efter en ti timer lang operation i februar 2022. For den er kommet til at få konsekvenser for hans nærmeste.
Musikeren fortæller, at han under sin narkose have mødt gud, som fortalte ham en vittighed.
Den vittighed ønskede Lars Lilholt at fortælle videre til sine nærmeste, da han slog øjnene op efter sin operation.
Familien omkring ham havde dog en noget mere alvorlig mine på.
Hvorfor fandt Lars Lilholt først ud af godt tre måneder senere, og det har påvirket familien i høj grad.
- De fortalte mig, at grunden til, at de sad der, var, fordi de var kaldt ind for at sige farvel. Og det vidste jeg ikke, fortæller han rørt og tilføjer:
- Det er voldsomt og sidder stadigvæk i min familie.
Lars Lilholt var igennem et forløb, der tog hårdt på ham, og derfor var det da også særligt rørende, at han havde kræfter nok til at vende tilbage på scenen den 3. juni i Tivoli Friheden.
Han åbnede op om, at han for blot fire måneder siden ikke havde troet, at han kunne vende tilbage til musikken, og at den sejr rørte ham.
Da musikeren i marts 2023 fyldte 70 år kunne han netop fejre, at han havde været til en scanning, hvor det blev konstateret, at han var kræftfri.
Lars Lilholt danner par med hustruen Ninna.
Han er far til datteren Lærke, datteren Luna og sønnen Sophus. Derudover har han to børnebørn.