En stor dag: Sarah Grünewald deler søde billeder af sønnen, der fylder år
Torsdag er der stor fejring hos Sarah Grünewald.
Hendes søn Luis fylder nemlig syv år, og det bliver fejret på bedste vis.
På sin Instagram-story har hun lagt et billede op, hvor det i dén grad ligner, at der bliver morgen-hygget med Luis. Til morgenmad var der nemlig besøg af ”mormor, farmand, mormand og Jensen”.
Udover en enkelt story, har hun også delt et opslag med forskellige billeder af Luis fra lille baby til syv-årig dreng.
Til opslaget skriver hun, at hun ikke rigtig kan forstå, at han nu er blevet syv år.
- …..og pludselig blev du 7 år! Lille store kærlighedsbarn! Du er for vild❤️ TILLYKKE MED DIN DAG! Ubeskriveligt så højt jeg elsker dig❤️
Sarah Grünewald har Luis med sin eksmand Rasmus Backhaus. De to blev skilt tilbage i 2019 efter fem års ægteskab, men har i dag en god relation til hinanden.
Til BILLED-BLADET sagde hun tilbage i 2020, at de følte, at de havde gjort Luis en kæmpe tjeneste, ved at blive skilt.
- Så han ikke vokser op i en familie med et ægteskab og en mor og en far, som ikke er kærester. Altså som ikke kysser længere. Og som ikke er sammen på dén måde. Så jeg er virkelig glad for, at jeg har taget et aktivt valg om ikke at give det videre, fortalte hun til BILLED-BLADET.
I dag danner Sarah Grünewald par med musikproduceren Ben Kaniewski, som hun har været sammmen med siden 2020.