Er aldrig sket for Merete Mærkedahl: Det er mine børn fuldstændig uinteresseret i
Merete Mærkedahl har brugt den seneste tid på at lave en spillefilm om bankverdenen.
Det fortalte hun, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på musicalen ”Wicked”, hvor hun var mødt op med kollegaen Chresten Speggers.
Snart venter en række julekoncerter, men når de er klaret, skal hun, kæresten Anna og deres to børn Esther og Anker på ferie til Thailand.
Og når de vender tilbage, skal Merete Mærkedahl så småt gør sig klar til at skulle medvirke i Cirkusrevyen igen.
- Så skal der være lidt ferie i starten af det nye år, hvor vi nok tager en tur til Thailand igen. Ned til noget sol og varmen, inden jeg starter igen ude på Bakken, fortalte hun.
- Nu er det mit femte år. Jeg føler selv, at jeg er blevet en del af familien derude. Det er en virkelig dejlig arbejdsplads. Det er dejligt at lave noget, hvor folk går glade derfra, uddybede hun.
Det er ikke kun Merete Mærkedahl, der nyder at arbejde Bakken. Det gør hendes børn også.
Selv om det slet ikke har noget med hendes forestillinger at gøre.
- Det er ret fedt, fordi de får lov at prøve nogle ting ude på Bakken. Mine børn er rimelig uimponerede over det, jeg laver. De synes ikke, det er fedt at opleve. Det er mere, at de kan få lov at komme ud og prøve forlystelser, fortalte hun med et smil.
Faktisk har Esther og Anker ikke set deres mor i et eneste af Cirkusrevyens numre.
- De har ikke set nogle af forestillingerne endnu. Det er de fuldstændig uinteresserede i, fortalte hun.