Erann DD dukkede op på den røde løber: Var der for at støtte sin kendte datter
Den røde løber var fredag aften rullet ud i DRs Koncerthuset.
Årsagen var, at prisuddelingen P3 Guld blev afholdt, og her blev en række musikalske navne hyldet.
Det store prisshow fik en lang række kendte til at dukke op.
Én af dem var noget overraskende 57-årige Erann DD.
Årsagen til, at han dukkede op, går dog lige i hjertet. For han var der for at støtte op om sin kendte datter.
Datteren Ella Augusta er musiker, og hun var nomineret ved prisuddelingen i kategorien P3 Lytterhittet for sangen ”Første dag”, hun har lavet i samarbejde med Benjamin Hav.
Erann DD og datteren Ella Augusta måtte desværre indse, at det ikke blev til en sejr, da bandet Blæst vandt for hittet ”Elsker dig så meget”.
Ella Augusta har Erann DD fået sammen med sin hustru Lizette, som han også har børnene Samuel og Lea med.
Ifølge DR var der også en anden grund til, at Erann DD var til P3 Guld.
For han vandt nemlig prisen som P3 Kunstneren, da det allerførste P3 Guld blev afholdt i 2001. Dengang hittede han med ”Still believing”.
Hittet gav han også en smagsprøve på ved fredagens P3 Guld, hvor han fløjtede verset i sangen.