15. dec. 2024
Af Caroline Andersen

Eugen Miu er flyvende: Vild med dans-vinderen har særlig juleaften i vente

Anna Munch og Eugen Miu.
Anna Munch og Eugen Miu.
Foto: Hanne Juul
"Vild med dans"-vinderen Eugen Miu kan se frem til en juleaften, som han nok ikke kommer til at glemme lige foreløbig.

Eugen Miu er flyvende for tiden, da det ikke er mere end få uger siden, at han kunne løfte vindertrofæet i "Vild med dans".

Men det er ikke kun i "Vild med dans", at Eugen er flyvende - i sit arbejde er han nemlig også på vingerne.

Eugen arbejder nemlig som cabin crew, og det betyder, at han blandt andet skal arbejde juleaften.

"Vild med dans"-vinderen kan derfor se frem til en tur i luften, når kalenderen siger den 24. december.

- Jeg skal arbejde den 24. december. Jeg skal ud at flyve, for jeg er cabin crew. Jeg tror, jeg skal flyve Las Palmas frem og tilbage den 24. december. Mine kolleger har købt nissehuer og det hele, fortæller Eugen Miu til BILLED-BLADET til premieren på "Paddington" i Vue på Fisketorvet.

- Jeg har aldrig prøvet det før, men jeg håber der er god stemning, fortæller Eugen Miu med et stort smil.

Læs mere om: