Finn Nørbygaard afslører: Det er Jacob Haugaards dårlige vane
Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard har gennem årene tilbragt et hav af timer sammen – både foran og bagved kameraerne.
Med et tæt venskab, der går så mange år tilbage, så kan der godt være nogle dårlige vaner, der dukker op hen ad vejen.
I "Deja-vu med Frøkjær" afslører Finn Nørbygaard gerne kollegaens dårlige vane, som han har lidt under i flere år.
– Jacob er et ekstremt rodehoved, afslører Finn Nørbygaard i talkshowet til Cecilie Frøkjær og Jacob Haugaard.
– Det var meget udfordrende i starten, siger Finn Nørbygaard, der fortæller, at når makkerparret skulle afsted, så kom Jacob Haugaard to sekunder før, at bussen kørte fra dem - og han dukkede naturligvis op i nattøj, da han ikke havde nået at skifte tøj.
Jacob Haugaard fik dog også muligheden for at fortælle om Finn Nørbygaards dårlige vane – og her kom svaret også prompte.
– Hans dårlige vane er, at han er enebarn, fortæller Jacob Haugaard og griner.