Flemming Møldrup bekræfter: Ja, jeg er blevet skilt
Den tidligere ”Kender du typen?”-stjerne Flemming Møldrup er blevet skilt.
Det bekræfter han i et opslag på instagram.
Han blev i sommeren 2019 gift med sin udkårne Rikke Rasmussen, der er stifter af Moshi Moshi Mind, som han var sammen med i godt et halvt år inden brylluppet stod.
Men parret har i en rum tid altså været skilt, fremgår det af Flemming Møldrups ord på de sociale medier.
"Ja, jeg er blevet skilt (det har jeg efterhånden været i et stykke tid)," skriver han.
Den tidligere tv-stjerne meddeler også, at ”alt er godt”.
Samtidig understreger han, at han ikke har yderligere kommentarer til skilsmissen.
Flemming Møldrup blev et kendt ansigt, da han var en af livsstilseksperterne i DR-hittet ”Kender du typen?”.
Siden har han fået stor succes med podcasts og som forfatteren bag flere bøger senest en bog om sin fars historie.
Flemming Møldrup har datteren Yoko fra sit ægteskab med Julie Ralund.