Flora Ofelia viser sin nye kæreste frem på den røde løber
Flora Ofelia Hoffman Lindahl har trods sine bare 18 år allerede stor succes som skuespiller, og på kærlighedsfronten er der heller ikke noget at klage over.
Den unge stjerne har nemlig fået sig en kæreste, og onsdag aften viste hun ham for første gang frem på den røde løber.
Det skete, da de sammen ankom til gallapremieren på filmen ”Hammarskjöld”. Forholdet er ganske nyt, for de har kun været kærester i et par uger.
De to unge mennesker mødte hinanden i efteråret på hans arbejdsplads, og faktisk kan Flora Ofelia indirekte takke kronprins Christian for, at hun mødte sin nye flamme.
- Jeg er runner på ”Aftenshowet”. Da Flora skulle til prins Christians fødselsdag, var jeg på arbejde, og vi snakkede, og jeg syntes simpelthen, hun var så sød, og jeg var så heldig, at jeg ikke helt vidste, hvem hun var i forvejen. Så jeg mødte hende meget menneske til menneske, fortalte Asger om kæresten, der skulle i studiet for at tale om den royale fødselsdag.
- Han troede, jeg var en af dem fra kommunerne, der var inviteret, uddybede Flora Ofelia.
Efterfølgende tog Asger mod til sig ved at sende hende en besked og invitere hende ud på en date.
- Så sad vi i en kano en uge efter, sagde Flora Ofelia om daten med Asger, som hun altså nu kan kalde for sin kæreste.