10. jan. 2021
Af Trine Larsen

Fodbold-legendes romantiske frieri

Michael Mio Nielsen og Lotte Reimar
Michael Mio Nielsen og Lotte Reimar
Foto: Privat
På årsdagen for deres to år som kærester, friede fodbold-legenden fra FCK Michael Mio Nielsen,54, til Running Dinner-direktør Lotte Reimar,50. Og det romantiske friere fandt sted midt imellem flyttekasserne i parrets nye hjem

- Det blev et stort rungende ja, så NU skal der være bryllup, ler Lotte Reimar, da BILLED-BLADET fanger hende på telefonen, kort efter hun har meddelt på de sociale medier, at kæresten, den tidligere FCK-legende Michael Mio Nielsen, har friet.

Frieriet skete 29.december på parrets to års dag som kærester.

- Vi havde netop fået nøglerne til vores nye hjem, så det foregik mellem alle flyttekasserne, smiler Lotte glad og fortæller, at det alligevel var meget romantisk, da Mio overraskede hende med en smuk diamantring.

https://imgix.billedbladet.dk/136761268_1108150789701225_82721890335676034_nw.jpg
Den smukke forlovelsesring
Foto: Privat

- Ja, Mio var helt nede på knæ. Det var meget rørende og jeg sagde straks JA. Dét behøvede jeg ikke tænke over, fortæller Lotte Reimar og siger drillende: - Jeg var mere nervøs for, om han kunne komme op igen efter frieriet. Han havde jo trætte ben efter at have slæbt 200 flyttekasser, fortæller Lotte Reimar, der sidste år solgte sit hus og nu har fået fælles hjem med sin kommende mand, en stor lejlighed i Hellerup.

- Hvornår der skal være bryllup har vi ikke besluttet, men det skal være en stor fest for alle vores venner og store familie. Vi kommer ikke til at smutte et sted hen for os selv, lover Lotte Reimar, der er vant til at arrangere store events i sit firma, Running Dinner, hvor singler mødes og spiser middage.

- Ja, det har jo så været udfordret det sidste års tid, men forhåbentlig vender det snart. Det er altså en ærgerlig og trist tid for dem, der ikke har en partner, siger Lotte og tilføjer:

- Det er noget nemmere at være isoleret, når man er nyforelsket.

https://imgix.billedbladet.dk/135725425_895607551184558_1523696719005957808_nw.jpg
Michael Mio Nielsen og Lotte Reimar
Foto: Privat

Dét er Lotte Reimar og Michael Mio Nielsen stadig, selvom de har kendt hinanden i mere end 18 år, fordi de arbejdede sammen i FCK og var virkelig gode venner, inden de, frie af hver deres forhold, faldt for hinanden for to år siden - og nu kan planlægge bryllup og fælles fremtid i et nyt hjem, ikke langt fra Lottes forældre, musikeren Johnny Reimar og hustruen Annie.

- Da jeg fortalte dem nyheden var de ikke spor overraskede. De havde snakket om, at sådan måtte det ende, for de har aldrig set mig så glad før, fortæller en lykkelig Lotte.

Læs mere om: