12. feb. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Forberedelserne er i fuld gang: Afslører May Lifschitz endnu en gæst til kongeparrets kunstnerbal her?

May Lifschitz 
May Lifschitz
Foto: Hanne Juul
Kongeparrets kunstnerbal nærmer sig med hastige skridt, og nu er endnu en gæst tilsyneladende blevet afsløret.

Der er nu kun godt et par uger til, at kongeparret inviteret til kunstnerbal på Christiansborg Slot.

Gæstelisten er ikke offentliggjort, men der er helt sikkert mange kendte danskere, der glæder sig til at være en del af den storslåede aften, og som er i fuld gang med de sidste forberedelser.

Det gælder ikke mindst May LIfschitz, der allerede for nogle uger siden afslørede, at hun er blandt de inviterede.

Skuespilleren blev for alvor et kendt ansigt, da hun i efteråret deltog i ”Vild med dans”, og nu er hun atter trukket i danseskoene – denne gang for at lære Les Lanciers, som skal danses til netop kunstnerballet.

I en story på Instagram kan man se, at May Lifschitz får kyndig vejledning af Thomas Evers Poulsen, men i kvadrillen kan man også spotte et andet kendt ansigt, som ikke har offentliggjort, at hun er inviteret med til kunstnerballet.

På dansegulvet spotter man nemlig Sara Fanta Traore, der ligeledes er skuespiller, og som i øvrigt også har delt videoen af Les Lanciers-øvetimen.

Hun er 33 år og har blandt andet spillet med i ”Viften”, ”Mørkeland” og ”Bag enhver mand”. Hun er også med i den nye Netflix-film ”Sult”.

Kunstnerballet finder sted fredag den 28. februar.

Robert Prisen 2025
Sara Fanta Traore
Foto: Mikael Rieck

Mere om: