19. feb. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen, Caroline Andersen

Frederik Haun om forholdet til Morten Kjeldgaard: Kærligheden har ændret sig

Frederik Haun og Morten Kjeldgaard.
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard.
Foto: Martin Høien.
Meget har ændret sig efter, at Frederik Haun og Morten Kjeldgaard er blevet forældre til tvillinger - nu sætter Frederik Haun ord på, hvordan det har påvirket deres kærlighed.

Der har været en stor omvæltning for Frederik Haun og Morten Kjeldgaard at blive forældre til tvillinger.

Frederik Haun har delt et hudløst ærligt skriv om, hvordan kærligheden til Morten Kjeldgaard har ændret sig efter, at parret er blevet forældre til tvillinger.

– Kærlighed ændrer sig. Den bliver ikke mindre, bare anderledes. Den går fra sommerfugle i maven til den trygge følelse af at vide, at man aldrig står alene. Fra lange samtaler til små blikke hen over puslebordet, der siger vi gør det her – sammen. Fra kys ved solnedgang til at hjælpe hinanden, når man står op midt om natten med en grædende baby, skriver Frederik Haun, der har delt en rørende video fra parrets bryllup.

Den nye tilværelse som forældre er gået udover over deres måde at være sammen på som par. For nu er det pigerne, der kræver deres fulde opmærksomhed i hverdagen, og de har derfor ikke lige så meget tid til hinanden som før, de blev forældre, fortæller han.

Frederik Haun mener, at man som forældre skal huske på også at prioritere tid med sin partner – væk fra børnene.

Det har parret da også tænkt sig at holde fast i. Derfor er de glade for, at de har et netværk at trække på, når pigerne skal passes, og kærligheden skal plejes, lyder det.

De er lige nu aktuelle i DR-dokumentarserien "Far, far & børn", hvor man følger deres kamp for at blive forældre.

Mere om: