Garderen Julian fra X Factor fik tre ja'er fra dommerne: Her har du set ham før
Hvis du også synes, at garderen Julian Horta Meier Clausen så bekendt ud, så er det med god grund.
Det københavnske sangtalent har nemlig en del erfaring, når det kommer til sang, dans og musik.
Han har nemlig tidligere medvirket i flere musicals, og her har han blandt andet spille hovedrollen som Pelle i musicalen "Pelle Erobreren" på Østre Gasværk og Tivoli-musicalen "Elf - The Musical", hvor han spillede rollen som Michael, der er hovedpersonens bror.
I "Elf - The Musical" spillede Julian Horta Meier Clausen side om side med prominente musicalstjerner, der blandt andet tæller Christiane Schaumburg-Müller Aaxman, Pelle Emil Hebsgaard, Tommy Kenter, Niels Ellegaard, Christiane Schaumburg-Müller, Camilla Bendix, Julie Steincke og Mikkel Lomborg.
Det er efterhånden et par år siden, at Julian spillede med i musicals, og det var faktisk ikke ham selv, der fik idéen til at melde sig til "X Factor" - det var derimod hans venner.
- Det var mine venner, der sagde, at jeg skulle melde mig til "X Factor". Så sagde jeg: 'Okay, lad os gøre det'. Det var en impulsiv beslutning, og det var en joke til at starte med, fortæller Julian, der fortæller, at han ikke dukkede op til precasting, da han ikke havde lyst til at deltage i programmet alligevel.
Casteren på "X Factor" ringede efterfølgende op til ham, og vedkommende fik ham overtalt til at stille op. Det betød, at Julian kunne slippe for precasting, og han kunne synge for dommerne med det samme.
Julian gik direkte videre med tre gange ja fra dommerne, der var blæst helt bagover den unge mands audition.
Du kan se næste afsnit af "X Factor" allerede på onsdag den 1. januar.