22. jan. 2025
Af Caroline Andersen

Geggo har forsøgt i ti år: Sådan er det lykkedes hende at stoppe med at spise sukker

Stephanie "Geggo" Karma Salvarli. 
Stephanie "Geggo" Karma Salvarli.
Foto: Martin Høien
Ligesom de fleste andre danskere, så har tv-stjernen Geggo også et nytårsforsæt - men i år er hun kommet i mål med det.

Januar er for de fleste lig med slankekure, rygestop og andre nytårsforsæt, når man går ind i et nyt år.

Det samme gælder for "Langt fra Bryggen"-stjernen Stephanie "Geggo" Karma Salvarli, der har taget et aktivt valg om at gøre januar til en sukkerfri måned.

Det er dog langt fra første gang, at Geggo har haft et ambitiøst i nytårsforsæt.

I 10 år er hun nemlig mislykkedes med diverse nytårsforsæt, der har omhandlet sund kost og motion.

Men i år har hun tilsyneladende knækket koden - og nu afslører hun, hvordan hun har gjort det.

Det fortæller Geggo i podcasten "Geggo & Cengiz - Helt Ærligt".

- Det lyder simpelt, men det er det faktisk ikke. Sæt dine forventninger til dig selv lavere, fordi hver gang jeg er gået ind i januar måned, har jeg sat mine forventninger sådan, at jeg ikke må spise sukker, og jeg skal træne, løbe og har sat tusinde forskellige mål for mig selv, fortæller Geggo, der har planer om, at fortsætte med at leve uden sukker i februar.

Den nye livsstil uden sukker kan også ses på badevægten - Geggo har nemlig smidt tre kilo efter den nye livsstilsændring.

Mere om: