12. jul. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Gemmer på sød historie: Michael Mørkøvs datter er opkaldt efter hans barndomshelt

Michael Mørkøv 
Michael Mørkøv
Foto: Jesper Sunesen
Alle Michael Mørkøvs tre børn er opkaldt efter kendte danskere.

I 2021 blev Michael Mørkøv far for tredje gang, og lille Victor blev som sine søskende opkaldt efter en kendt dansker.

Få måneder inden han kom til verden, vandt Viktor Axelsen OL-guld, og Michael Mørkøv og hustruen Trine opkaldte deres yngste søn efter den danske badmintonstjerne.

Storebror Frederik er opkaldt efter kong Frederik, mens datteren Alberte er opkaldt efter en af Michael Mørkøvs barndomshelte.

- Vi har opkaldt hende efter Alberte Winding, som er en fantastisk sanger og person. Jeg er selv vokset op med hende som Luna, og hun var den mest fantastiske kvinde i ”Bamses Billedbog”, fortæller Michael Mørkøv om Alberte Winding, der i dag er 60 år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-25/19940927-038782-3-1332x1980ma-%281%29.jpg
Alberte Winding spillede Luna i "Bamses Billedbog".
Foto: Joachim Rode/Ritzau Scanpix

Læs mere om: