
Læs også
Sad til bords med dronning Mary: Nu sætter han ord på oplevelsen
Eric Kragh Vildgaard, der er køkkenchef i Restaurant Jordnær, som har tre Michelin-stjerner, fik for alvor en aften i rampelyset fredag.
Han var nemlig inviteret til kunstnerbal på Christiansborg Slot, og så havde han endda æren af at sidde til bords med selveste dronning Mary.
Som han sidder der og skåler med dronning Mary, kan man se, at Erick Kragh Vildgaard i aftenens festlige anledning bar en rød halsklud og lommeklud i rødt.
Men en anden detalje var også tænkt med.
På Jordnærs Instagram kan man således se, at Eric Kragh Vildgaard også havde røde strømper på, og således matchede han med sin hustru Tina Kragh Vildgaard, der bar en rød kjole på den store aften.