4. feb. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Har du bemærket det? Popstjerne spiller med i Dark Horse

Josephine Højbjerg og Birgitte Hjort Sørensen i "Dark Horse". 
Josephine Højbjerg og Birgitte Hjort Sørensen i "Dark Horse".
Foto: Klaus Vedfeldt/TV 2
I TV 2 Echo-serien "Dark Horse" medvirker en lang række unge skuespiller - og en af dem er faktisk bedst kendt som popstjerne.

Hver søndag kan man for tiden følge ”Dark Horse”, der handler om den unge Anna, der efter mange år i udlandet pludselig flytter tilbage til Danmark sammen med sin mor.

I spændingsserien medvirker en række etablerede navne som Birgitte Hjort Sørensen og Josephine Højbjerg, men på rollelisten finder man også en række nye, unge stjerner.

Blandt dem er der er særligt én, som andre måske kender fra en anden sammenhæng.

Popstjernen Bathsheba er nemlig blandt de medvirkende i ”Dark Horse”. Her spiller hun Annas klassekammerat Paloma, der er meget musikalsk anlagt.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-30/foto_-per-arnesen_tv-2.jpg
Bathsheba ses yderst til højre.
Foto: Per Arnesen/TV 2

24-årige Bathsheba Pauline Joy Oghomi-Hansen har en nigeriansk far. Han mødte hendes mor i England, men selv er popstjernen født i Danmark, hvor hun hurtigt fik en interesse for at synge.

Sidste var hun nomineret til DMA i kategorien "Årets nye danske navn", og i december kunne man opleve hende i TV 2’s ”De største øjeblikke”.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-30/_mho7279.jpg
Bathsheba
Foto: Martin Høien

"Dark Horse" kan ses hver søndag på TV 2 Echo.

Læs mere om: