3. jul. 2024
Af Majken Munk

Har hustruen ved sin side: Alligevel ville Kasper Schmeichel ønske, han var et andet sted

Stine og Kasper Schmeichel
Stine og Kasper Schmeichel
Foto: Mikael Rieck
Den danske fodboldspiller Kasper Schmeichel har sin hustru Stine Schmeichel ved sin side, men han ville ønske, han var et helt andet sted.

Der er med sikkerhed tusindvis af danskere, der har ventet på denne dag.

Det var nemlig denne onsdag, at Roskilde Festival blev skudt i gang.

Og nogle af dem, der gæstede festivalpladsen var fodboldspiller Kasper Schmeichel og hans hustru Stine Schmeichel.

Selv om han helt sikkert nyder tid med sin bedre halvdel, gav Kasper Schmeichel udtryk over for Se og Hør, at han egentlig ikke ønskede at være der.

– Jeg ville ønske, at jeg ikke var her, men nu må vi få det bedste ud af det, fortalte Kasper Schmeichel.

Han henviser helt klar til, at han havde drømt om fortsat at løbe rundt på grønsværen i Tyskland til EM.

Desværre blev ottendedelsfinalen mod Tyskland endestationen for det danske mandskab.

Dermed blev det ikke til den sejr ved EM, som mange helt sikkert havde håbet.

I stedet har den 37-årige målmand så tid til at høre musik med sin hustru Stine Schmeichel.

Læs mere om: