Hastede hjem fra Ukraine, da hun fik opkaldet: Matilde Kimer er ulykkelig efter tabet af sin mor

Matilde Kimer har stået i alverdens krigszoner, ligesom hun har oplevet alvorlig sygdom på egen krop flere gange i sit 44 år lange liv, men tabet af moren har ramt DR-korrespondenten hårdere end noget andet.

– Den første tid efter bisættelsen var ekstrem hård. Jeg har aldrig før mistet nogen, der var så vigtig i mit liv som min mor. Det føltes som et hul i kroppen – som om nogen havde skåret min maveregion ud, siger Matilde Kimer i et interview med Kræftens Bekæmpelse.

Hendes mor blev i oktober sidste år ramt af voldsomme smerter i ryggen. Morens egen praktiserende læge mente, at det var helt almindelige rygproblemer og udskrev noget stærk morfin – uden at tilse hende.

Men senere viste det sig, at den var helt gal. Matilde Kimers mor havde lungekræft, der havde spredt sig til ryggen, leveren og galdeblæren. Hun var uhelbredeligt syg. Hun døde i januar i år. Bare syv uger efter, at diagnosen blev stillet.

Hun var blevet opereret, men der opstod komplikationer. Matilde Kimer var på en reportagerejse til Ukraine, da hun fik opkaldet om, at morens tilstand var kritisk. Hun hastede hjem og tog direkte i lufthavnen. Hun småløb det sidste stykke ind på Rigshospitalet. Inde på stuen lå hendes mor i en tung døs af morfin, men hun åbnede øjnene, og ved synet af datteren gled en tåre ned ad hendes kind.

– Så lukkede hun øjnene. Og selvom der gik 30 timer mere, inden det sidste liv sev ud af hende, så var hun ikke rigtigt ved bevidsthed efter det, siger Matilde Kimer stille i interviewet med Kræftens Bekæmpelse.

Hun og familien sad ved morens side de sidste mange timer og holdt hende i hånden og snakkede med hende. Til sidst udåndede hun.

– Min mor – og lægerne – holdt fast, indtil jeg nåede hjem. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg nåede at sige farvel, siger Matilde Kimer.

DR-journalisten har selv været ramt af kræft tre gange i sit liv. I dag er hun kræft fri, men lægerne holder nøje øje med hende.

- Jeg går til scanning hver fjerde måned. Jeg ved, at kræften kan komme tilbage, men jeg gør mig meget umage med ikke at gå og være bange for det – for så spilder jeg jo den tid som rask, som jeg har lige nu, siger hun til Kræftens Bekæmpelse.

Mange rammes af den frygtelige sygdom, og den 6. april går frivillige fra dør til dør for at samle penge ind i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling.