11. feb. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Havde kun kendt hinanden i få timer: Anna Munch dukkede op på den røde løber med kendissøn

Anna Munch
Anna Munch
Foto: Mikael Rieck
Anna Munch var forleden til premiere på "The Sound of Music" sammen med Vilfred Drasbæk, som hun havde lært at kende få timer forinden.

Anna Munch kom for alvor på alles læber, da hun sidste år deltog i og vandt ”Vild med dans”, og 2025 byder også på store oplevelser for den unge skuespiller og influencer.

I efteråret kan man nemlig opleve hende i musicalen ”Fame”, som hun tilmed skal spille hovedrollen i.

- Jeg starter snart med nogle små prøver hist og her. Det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig til at komme i gang og få noget mere ro i maven, når jeg ved, jeg kan finde ud af det, sagde skuespilleren, da hun i sidste uge var til premiere på en helt anden musical, nemlig ”The Sound of Music”.

Anna Munch stillede i den anledning op til billede med sin jævnaldrende kollega Vilfred Drasbæk. Men faktisk havde de to kun kendt hinanden i få timer, før de dukkede op på den røde løber sammen.

- Jeg har lige lavet en podcast med Anna Munch, og så tænkte jeg, om hun ville med i teatret, og så sagde hun ja, forklarede 19-årige Vilfred, der havde fået billetterne af sin mor, Laura Drasbæk.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-11/20250206-MR-Sound-of-music---Pressefotograf-Mikael-Rieck_44.jpg
Anna Munch og Vilfred Drasbæk
Foto: Mikael Rieck

Han er gået i hendes fodspor som keramiker, og så laver han også skuespil. Sidste år kunne man opleve ham i ”Sommerdahl”, og der er mere på vej.

- Jeg har fået en rolle nu her, som jeg ikke kan sige så meget om, men der kommer meget mere i fremtiden, forsikrede han til premieren.

Rød løber til premieren på The Sound of Music-jubilæumsopsætning på Det Ny Teater

Mere om: