8. feb. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Heino Hansen havde skrevet under på Vild med dans-kontrakt: Derfor kom han ikke med i programmet

Heino Hansen
Heino Hansen
Foto: Martin Høien
Heino Hansen sagde for nogle år siden ja til at være med i "Vild med dans", og han glædede sig til det, men så blev planerne pludselig forpurret.

Heino Hansen har været her der og alle vegne de seneste år, men fans af komikeren har endnu til glæde at se ham i ”Vild med dans”.

Det er nu ikke fordi, Heino ikke er blevet spurgt. Tværtimod har han fået tilbuddet flere gange, og faktisk havde han også skrevet under på, at han for nogle år siden skulle være med.

Det fortæller komikeren i podcasten ”Marcus og Realitypanelet”, hvor han også giver forklaringen på, hvorfor det gik i vasken.

- De måtte rykke programmet i en måned eller nogle uger. Det var hele julefrokostperioden, hvor man som komiker skal lave en stor del af sin årsindtægt. En stor del af indtægten ligger i den måned, og når man rykker hele ”Vild med dans” ind i den, og når man som mig ikke er professionel danser og kunne finde på at ryge ud tidligt, ville man stå uden nogen form for indtægt, forklarer Heino Hansen i podcasten.

2020-sæsonen af ”Vild med dans” var ganske speciel, fordi corona brød ud igen i efteråret, og det betød, at premieren lå senere, end den plejede.

Første program blev sendt den 2. oktober, mens finalen først blev afgjort den 19. december. Vinderne plejer ellers altid at blive fundet i slutningen af november, men pandemien gjorde, at meget måtte ændres.

Heino Hansen havde ellers glædet sig til at være deltager i programmet, men udskydelsen af sendetidspunktet og nogle detaljer i kontrakten gjorde, at tingene ikke kunne gå op alligevel, forklarer han.

I podcasten afslører han også, at han siden er blevet spurgt, om han ville deltage, men det har ikke kunnet lade sig gøre, fordi han enten har været på tour eller er blevet far lige deromkring.

Det mærkes tydeligt i podcasten, at Heino Hansen er fan af ”Vild med dans”, og han afviser på ingen måde, at seerne kommer til at opleve ham i programmet en gang i fremtiden.

Mere om: