Her er Brian Laudrups private kærlighed
Man kan nærmest ikke sige dansk fodbold, uden ikke også at tænke på Laudrup, og for lillebror Brian Laudrup har fodbolden da også fyldt meget det meste af livet.
Han blev udtaget til landsholdet første gang i 1987, og fodbold er stadig en stor del af den nu 53-årige fodboldlegendes liv.
Gift som teenager
For efter han indstillede sin professionelle karriere i 2000, har han blandt andet kommenteret fodbold, og i dag er han landsholdsekspert på TV 2.
Gennem hele fodboldrejsen har han haft sin hustru ved sin side, for Brian Laudrup var ganske ung, da han og den seks år ældre Mette blev gift tilbage i 1989.
Dengang var fodboldspilleren kun lige fyldt 19 år, men han og Mette Laudrup havde allerede året forinden fået sønnen Nicolai. I 1993 kom datteren Rasmine til verden – året efter, at Brian Laudrup i 1992 var med til at sikre Danmarks EM-sejr.
Bliver snart bedstefar
Rasmine Laudrup blev gift med Cathrine Dufour i slutningen af 2021, og et par måneder forinden blev også Nicolai Laudrup gift med sin udkårne, kæresten Sofie, der nu også bærer efternavnet Laudrup.
I marts 2022 afslørede Nicolai og Sofie Laudrup, at de venter deres første barn, og dermed kan Brian Laudrup se frem til snart at blive bedstefar for første gang.