3. nov. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Herlig duo hyggede sig sammen: Michèle Bellaiche og Hella Joof i hopla

Michèle Bellaiche og Helle Joof
Michèle Bellaiche og Helle Joof
Foto: Lars H. Laursen
Der var god gang i den hos TV 2 til Bogforum i Bella Center. Michèle Bellaiche havde blandt andre i sin sofa selskab af en veloplagt Hella Joof.

Foran et stort publikum i Bella Center sørgede Michèle Bellaiche i TV 2’s studie for god underholdning til Bogforum.

Michèle havde i sin sofa blandt andre besøg af Hella Joof, og det var bestemt ikke kedeligt.

Hella, der er aktuel med en ny bog, fortalte blandt andet, at hun kun spiser kød fra kvæg, som er blevet behandlet med kærlighed, og så spiser hun i øvrigt altid helt op, når der er kød på tallerkenen – bare for god ordens og klimaets skyld.

Michèle Bellaiche og Helle Joof havde en fest

Stemningen var helt i top mellem Bellaiche og Joof, og publikum nød oplevelsen i fulde drag.

Hella Joofs nye bog ”Joof Doktrinen”, som var årsagen til mødet i TV 2-sofaen, er bygget op som et leksikon med ord fra A til Å, der forklares ud fra en DGO-vinkel.

Forkortelsen DGO står for Den gamle Ordning, og dækker bl.a. over dem, som er vokset op med kassettebåndoptager, skulderpuder, 13-skalaen og Next Stop Sovjet.

Med bogen forsøger Hella Joof at bygge en bro mellem generationerne, så vi bedre kan forstå hinanden i en verden, der kan føles, som om den er af lave – men er den nu også det?

Læs mere om: