21. jul. 2023
Af Majken Munk

Hun er hendes store lykke: Gitte Nielsen sætter ord på forholdet til datteren Frida

Gitte Nielsen
Gitte Nielsen
Foto: Kaspar Wenstrup
60-årige Gitte Nielsen har i mere end halvdelen af sit liv boet i USA, men nu starter hun og familien et nyt liv.

Danske Gitte Nielsen rejste til USA med et håb om at skabe sig en stor karriere som model og skuespiller.

Mange husker hende helt klart for sit forhold til skuespilleren Sylvester Stallone, og herhjemme i Danmark har hun også haft en flot karriere på tv blandt andet med sit talkshow.

Men nu venter et nyt liv for hende også hendes familie.

Det fortæller hun ifølge Ekstra Bladet til det spanske medie Vanitatis El Confidencial.

For sammen med sin italienske mand, Mattia Dessi, har hun besluttet at rive teltpælene op og forlade USA til fordel for Spanien.

Parret og deres datter Frida skal bo i Marbella.

Huset ligger på byens fem kilometer lange strækning, der kaldes ”Golden Mile” på grund af de store luksushuse i området.

60-årige Gitte Nielsen forklarer, at det er en drøm for hende at bo i Spanien.

Nu glæder hun sig til, at de – og ikke mindst hendes datter Frida på 5 – skal nyde livet i Spanien.

Da snakken falder på netop datteren, sætter Gitte Nielsen i det nye interview ord på, hvor meget hun betyder for hende.

- Frida er mit liv. Hun er min kærlighed. Hun er den bedste ting, jeg nogensinde har lavet. Denne her pige var virkelig ønsket. Jeg har skullet gå igennem mange tests og tage til lægen mange gange, for at dette smukke væsen kunne blive født. Jeg var 54 år, da Frida kom til verden, fortæller Gitte Nielsen og fortsætter:

- Jeg vil lære hende spansk, og at hun skal blive uddannet i denne smukke by, som Marbella er. Jeg glæder mig til at hente hende fra skole og føle mig som en ”rigtig” mor.

Gitte Nielsen har foruden datteren Frida også fire voksne sønner fra tidligere forhold.

Læs mere om: